Valg af træsort til gulv eller terrasse kræver omtanke.
Hovedkriterierne ved valg af træsort til et bestemt formål er egnethed, udseende og pris. Er det til inden- eller udendørs brug? Skal træsorten være slidstærk? Skal den være lys eller mørk? Kan en billigere træsort leve op til samme krav som den dyreste?
Det er klogt at søge rådgivning hos en fagmand. Et forkert valg kan blive dyrt.
Stabilplank – Vi har valgt dette navn til vore 2-lags gulve med 6 mm tykt slidlag, fordi deres opbygning gør, at de arbejder mindre end massive trægulve. Det nederste lag er krydsfinér, der er en stabilisator, som gør denne type gulve mere velegnede til gulvvarme end de helt massive. Mellemrummene, som altid vil opstå i fyringssæsonen på ikke flydende gulve, er minimale i WoodyWood’s Stabilplank.
Man kan også kalde denne type gulve for semi-massive trægulve, fordi det tykke slidlag næsten svarer til, hvad der ligger over feren på et 20 mm massivt trægulv, som også kun kan slibes ned til feren. I stedet for at bestå af samme træsort i hele tykkelsen, består stabilplank af krydsfiner i den nederste del og massivt træ i øverste del.
Ask vokser i hele Europa samt i Nordamerika.
Som brugstræ udmærker ask sig især ved sin elasticitet og brudstyrke, hvorfor det i årtier var den foretrukne træsort til værktøjsskafter og sportsrekvisitter. I de senere år er ask tillige blevet en af købernes favoritter, når det gælder valg af træsort til gulv.
Da asketræet for det meste har en ret stor kerne, som farvemæssigt afviger fra det lysere sidetræ, er det blevet reglen snarere end undtagelsen at behandle askegulve med en hvidpigmenteret lak eller olie, som slører forskellen mellem det brune og det hvide træ. Hvidpigmenteret ask og eg er i dag de mest populære trægulvstyper på det danske marked, både som lamelgulve (3-stavs eller planke) og som massive plankegulve.
Alle vores massive trægulve skal slibes efter lægning. Derefter kan man oliere i den nuance man ønsker. Vi anbefaler natur eller hvid olie.
Alle vores massive trægulve skal slibes efter lægning. Derefter kan man oliere i den nuance man ønsker. Vi anbefaler natur olie til merbau.
Fortæl os om dit projekt og udfyld kontakt formularen med så mange oplysninger som muligt.
Så kan vi på bedst mulig måde hjælpe dig.